Erhvervskvinder ... vilje til success

Du er her: Forside Succeshistorier fra medlemmerne

QuickGuide  |  Indeks  |  Sitemap
By TWINS
& WebHouse
Succeshistorier fra medlemmerne

Undersøgelser viser, at mange har svært ved at opprioritere tiden til at netværke. Du skal give, før du høster frugten i dit netværk. Men det betaler sig ti-fold tilbage. Det betaler sig at møde op til netværksmøderne, eller deltage i de mindre netværksgrupper. Derved lærer man sit netværk at kende.

 

Betragt networking i Erhvervskvinder.dk som efteruddannelse.

 

Nøgleord for succes'erne er kompetenceudvikling, sparring, vidensdeling og skabelse af nye kontakter i netværksgrupperne. Herudover er også headhunting og jobsøgning, inspiration til opstart af eget firma, og indgåelse af mentoraftaler en vigtig del af vores udbytte i Erhvervskvinder.dk.

 

Læs medlemmernes egne beretninger om Netværk, der dur !!

 

Medlemskabet ændrede mit liv            Et stærkt netværk

Networking er en del af mit job           Fik kompetenceløft

Får kompetenceløft og er med i mentorordningen

Jeg fik mentor og anvist ny medarbejder

Jeg henter inspiration til mine artikler

Kompetenceløft og nye værktøjer

Startskud til at starte egen virksomhed

Headhuntet via mit netværk

 


Marianne Roulund, direktør, way2sell. Juni 2007:

 

Jeg er blevet ”Netværker” med stort N

I 2003 oprettede jeg mit firma way2sell, og de næste 4 år var en tung, sej vej op ad bakke. Jeg vidste at min ide med forretningen var unik, jeg havde bare svært ved at formidle budskabet, hvilket resulterede i det ene nederlag efter det andet, og jeg kunne i hvert fald ikke leve af det.

 

I februar 2007 meldte jeg mig ind i Erhvervskvinder.dk. DET ÆNDREDE MIT LIV!!!!

 

Jeg var ved at lukke og slukke way2sell og søge et arbejde, fordi pengene skulle på bordet pga. min mands sygdom. På et netværksmøde Erhvervskvinder.dk i Odense fik jeg troen på mig selv tilbage. Foredragsholderen var Kirsten Stendevad, og hun evnede at få mig til at tro på mig selv! I skrivende stund er jeg  ved at afslutte to store kontrakter med nogle af Danmarks største firmaer. Jeg er selv blevet en del af et andet netværk, og min forretning går forrygende. Dette lille input bare for at skrige ud fra alle tage: Netværk det dur’!!!!! "

 


Vibeke Hellmann, Informationschef på Majorgården. Juni 2007

 

Networking - en del af jobbet.

Jeg har altid networket, også før fænomenet havde et navn. Jeg har blandet mig i de grupperinger jeg har mødt i livet. I 1992 var det EK - nu Erhvervskvinder.dk -, der blev endnu et af mine netværk. På det tidspunkt var jeg ansat i et PR- og reklamebureau, som så det som noget helt naturligt, at medarbejderne var aktive i forskellige netværk.

Det har for mig været med i mine ansættelsesvilkår, at mine arbejdsgivere, så det som et aktiv i jobbet, at jeg er networker og derfor er mine medlemskaber en del af mit job.

 

Jeg bruger mit netværk til både personlig og faglig opladning - er pt med i bestyrelsen og i aktivitetsudvalget. Det er meget givtigt at være med i så dynamiske grupper, det giver masser af waau….oplevelser og inspiration til min hverdag  i jobbet.

 

I mit job som informationschef på Majorgården, er det vigtigt med et stort og bredt netværk. Ved at være synlig i Erhvervskvinder, bliver min arbejdsplads og vores indsats på misbrugsområdet også synlig i netværket.

 

Positivgruppen, den netværksgruppe jeg nu har været en del af i næsten 3 år, er blevet et tæt netværk. Vi arbejder med personlig udvikling, og kommer tæt på hinanden. Til september vil gruppen dele nogle af vores erfaringer med resten af foreningen på medlemsmødet den 24. september.

Lige nu er planen at gruppen rejser en smuttur sammen til Barcelona til efteråret. Det synes jeg er enorm positiv networking, og jeg glæder mig helt vildt.

 


Anne-Marie Lauenborg, Stress coach, NNE Pharmaplan. Juni 2007

 

Kompetenceløft og med i mentorordningen

Jeg har i løbet af de sidste mange år deltaget i et 'praktisk' netværk i Erhvervskvinder.dk som medlem af aktivitetsudvalget. Det fik mig til at tage skridtet videre til uddannelser som NLP Master Coach og Stress Coach samt indenfor Enneagrammet. I mine netværksgrupper Simple Living og Coaching har jeg fået seriøs faglig sparring.

 

Herudover har jeg også fået to mentorer i Erhvervskvinder.dk, og deltager som assistent på min ene mentors foredrag.

 

Erhvervskvinder.dk er virkelig et kvalitets-netværk.



Rikke Nordmann, Partner og Director, Hill and Knowlton.  Juni 2007

 

Fandt en mentor

 

Min største succes p.t. er, at jeg har fået en mentor igennem Erhvervskvinder.dk, idet jeg står overfor at skulle træffe nogle svære beslutninger.

 

Og så har jeg netop på et medlemsmøde fået anvist en mulig dygtig nyuddannet medarbejder.

 


Aase Gullestrup, cand.mag. journalist, common sense. Juni 2007

 

Inspiration til artiklerne

 

Jeg henter gennem netværket af Erhvervskvinder.dk inspiration til at skrive artikler.

 

At netværke her er også en enkel måde for mig at søge gode råd på.

 


Lis Aas, registreret revisor, revisionsfirmaet Lis Aas. Juni 2007

 

Jeg fik kompetenceløft og større gennemslagskraft

 

Min deltagelse i en netværksgruppe i Erhvervskvinder.dk København har givet mig et personligt kompetenceløft i form af større rummelighed og gennemslagskraft.

 

Jeg har også haft stor glæde af at se udvikling hos andre personer i netværksgruppen, og ikke mindst at opleve resultaterne med mig selv.

 


Marianne Bartlmä, Finansbanken. Juni 2007

 

Kompetenceløft og gode værktøjer

Jeg har opnået et personligt kompetenceløft ved deltagelse i en netværksgruppe i Erhvervskvinder.dk København, hvor vi var 8 medlemmer, som arbejdede med lære at træde i karakter.

 

Jeg har nu fået mange værktøjer til at håndtere hverdagen anderledes, bl.a. har jeg netop sagt mit job op - en udfordring, som jeg har tillige har fået god sparring til at løfte.

 

 


Bente Bøllingtoft Lindstrøm, Ejer/Chefkonsulent, UdviklingSvej. Juni 2007

 

Startskud til videreuddannelse og start af egen virksomhed.

 

I 2002 deltog jeg i netværksgruppen "TRIK", hvor vi bl.a. arbejdede med Steven Covey's "7 gode vaner". Vi var 8 kvinder som holdt sammen i 2 år og fulgte hinandens personlige udvikling og liv.

 

Det blev startskuddet for mig til fire års efteruddannelse indenfor HR udvikling, som blev afsluttet med internationale certifikater som HR Coach, Enneagram Træner, Stress Coach og NLP Træner.

 

I 2005 etablerede jeg selvstændig virksomhed med levering af HR-udviklings-ydelser - udvikling af ledere, medarbejdere og teams.

 


Leise Passer Jensen, projektleder i KMD A/S. September 2007 

 

Headhuntet p.g.a. netværket

Jeg fik mit nuværende job igennem netværket. Jobbet havde været svært at finde de rigtige kandidater til, og jeg blev kontaktet igennem mit 'netværks netværk', som kendte til mine kompetencer og resultater. 

 

Fantastisk sparring på rekordtid
En anden gang oplevede jeg i løbet af to dage at få følgende sparring fra nogle super kompetente kvinder i mit netværk i Erhvervksvinder.dk:  Gode råd omkring direktørkontrakten.  Hjælp til analyse af firmaets regnskaber.  Sparring til at lave en skriftlig salgstale af, hvordan jeg kunne være et stort aktiv for firmaet. Det var intet mindre end fantastisk.
Tænk, at jeg kender så mange dygtige kvinder, som er glade for at kunne hjælpe hinanden på vej. Det er da netværk, der dur'.


Joan Ahm, HR Partner i Haldor Topsøe A/S. Juli 2007
 

Et stærkt netværk

Sparring i forbindelse med jobskifte, støtte i forbindelse med personlige udfordringer og et netværk, som altid er parat til at coache og/eller give gode råd ud fra egne erfaringer har været guld værd i de senere værd i min karriere. At jeg også har fået styrket såvel mit personlige som erhvervsmæssige netværk i Erhvervskvinder.dk betyder, at jeg altid kan finde en sparringspartner. I Erhvervskvinder.dk har jeg selv været leverandør med ydelser inden for Human Ressource, fundet kandidater til nøglestillinger og selv benyttet medlemmer som leverandører.

 

I en travl hverdag kan det være fristende at melde fra til diverse arrangementer – men selv om jeg har været ”flad” enten til et medlemsarrangement eller til et møde i et netværksgruppe, er jeg altid gået hjem med fornyet energi.

 

 


 

Referencer

En undersøgelse fra foråret 2007 af Center for ledelse viser, at danskere nedprioriterer netværk, men at flere og flere gerne vil være med i et. Det kniber blot med at afsætte den fornødne tid. Kontakt www.cfl.dk for flere oplysninger om undersøgelsen.
 


Besøg på siden: 7411